torsdag den 23. august 2007

Så er vi igang igen :)

Så er vi klar igen til en ny sæson.
Vi startede som det står skrevet igår ude hos Steen. Det var rigtig hyggeligt og meget glædeligt at endnu en har sluttet sig til os. René Holm er flyttet til Nørre Sundby, og arbejder ude på flyvestationen, og heldigvis synes han det var hyggeligt at mødes med os så vi håber vi ser ham igen :)
Planen er stadig vi skal have vores eget sted så det må vi alle hjælpe hinanden med at arbejde på. Hold øjne og ører åbne, så skal stedet nok dukke op...
Næste gang vi skal mødes bliver om ganske kort tid, d. 5. september og vi blev vist enige om at mødes ude hos Louise i Aalborg Øst, adressen rundsendes på mailen :) Og så er der selvfølgelig nogen af os der mødes allerede i næste uge i København, til School of Congregational Development, det bliver rigtig spændende, og jeg håber at det bliver givtigt for vores videre arbejde i Aalborg :)
Glæder mig til vi ses igen
mange hilsener Louise Hjort

lørdag den 4. august 2007

På snarligt gensyn...

...Så er ferien snart ved at være slut, det bliver godt at mødes igen så vi kan komme videre med vores planer om at finde vores eget sted at være. -vores deadline er jo lige om lidt :)

Jeg ville lige fortælle at jeg blev kontaktet af Poul Larsen fra Bornholm angående salget af kirken i neksø. Der var nemlig nogle effekter som måske kunne være interessante for os, så jeg har faktisk (helt uden at spørge jer...) sagt ja tak til nogle enkelte dele derovre fra.
Jeg kan ikke lige huske helt præcis hvad det er han havde nemlig mange ting :), men i hvert fald har jeg sagt ja tak til et kors, en syv armet lysestage, en kalk og sån flere forskellige andre ting til alteret. Så de ligger hos Poul indtil vi finder ud af at vi enten mødes så vi kan få dem, eller han vil sende dem til os hvis vi skal bruge dem inden det lykkes :)

Ellers glæder jeg mig til at se jer igen og håber alle har haft en dejlig ferie og trods alt har fået lov at se solen lidt :)

kærlig hilsen Louise Hjort