søndag den 22. juni 2008

På onsdag - sidste samling inden ferien!

På onsdag d. 25. juni skal vi lægge sidste hånd på næste halvårs program. Derefter holder vi sommer-lukket til 20. august. Vil du spise med, så meld til inden onsdag morgen, så bestiller jeg sandwich. Har du et særligt ønske mht til indhold og størrelse, så giv besked om det, på mail eller her på bloggen.

Brunch med børn


"Brunch med børn" lørdag d. 30. august, lørdag d. 27. september, lørdag d. 25. oktober, lørdag d. 29. november - gudstjeneste med brunch og børn!

fredag den 20. juni 2008

ActAs første barnedåb

Hej!
Nu er ActA´s lokaler på Sønderbro 2 indviet til kirke – så nu skal vi bare i gang med at bruge dem.
Du/I er derfor inviteret til at være med til vores første kirkelige handling. Søndag den 6. juli kl. 15 holder ActA nemlig Gudstjeneste med barnedåb. Håber du/I har mulighed for at komme og være med til at gøre dagen lidt festligere.

God sommer!
ActA

tirsdag den 17. juni 2008

Nordjyske Ugeaviser

Se hvor fint avisen skrev om indvielsen:
Nordjyske Ugeaviser

lørdag den 14. juni 2008

På onsdag og til efteråret

På onsdag d. 18. skal vi have gjort arbejdet færdigt mht aktiviteter i efteråret.
Jeg sørger for mad, og man bedes tilmelde sig spisning senest tirsdag.
På lørdag d. 21. juni har jeg inviteret til BRUNCH med BØRN 11 - 13:30. Tilmelding senest på onsdag.
Her er oversigten over det vi planlagde i onsdags:
BOGKLUB: Louise MC, Malika, Charlotte P, Steen - Torsdage 19.00 14.8, 25.9, 6.11, 18.12
MU-KLUB: Peter, Charlotte P, ALLE - Tirsdag lige uger 2.9, 16.9, 30.9
ROVER: Jonas, lige pludselig
GUDSTJENESTE: Charlotte TH, Peter, Louise onsdage: 24.9, 29.10, lørdag 29.11 med brunch - evt 17.12
CAFÉ Charlotte Th, Steen, Malika onsdage: 8.10. 12.11.
JULEPAKKER Louise og Malika, Steen og alle
FÆLLES:
ÅBNING onsdag d. 27.8
WEEKEND Charlotte TH 31.10 – 2.11
SMÅGRUPPER ???

torsdag den 5. juni 2008

ActA bogklub



Hej alle bogorme!!

Jeg har valgt lidt sommerlæsning til vores bogklub, "Den lille prins" af Antoine De Saint-Exupéry. Det er en klassiker, så måske har mange af jer læst den, eller fået den læst højt som barn. Selv kan jeg sagtens læse netop denne bog flere gange og stadig finde nye fascetter i den.

Jeg forestiller mig, at vi mødes hver 6.uge. Vores mødegange indtil jul kommer derfor til at lyde:

  • 14. august
  • 25. september
  • 6. november
  • 18. december

Vi mødes kl. 19:00.

Alle er naturligvis velkomne. Det er ingen betingelse, at man ellers er kendt i Aalborg metodistkirke. Har man lyst til at læse bøger i samvær med andre og snakke/diskutere litterært indhold, er man yderst velkommen.

Jeg forestiller mig, at vi hver især har indflydelse på, hvilke bøger vi læser, så det vil blive et bredt repetoir af litteratur.

Jeg glæder mig meget til at komme igang.

Ha' en rigtig god sommer.

Kærlig hilsen Louise Munch

tirsdag den 3. juni 2008

Vi griller i parken

I morgen - onsdag - griller vi i parken. Jeg laver noget tilbehør (salat) hjemmefra. Peter og Malika tager gril med. Vi mødes i kirken kl. 18 og går forbi Brugsen/Fakta, hvor vi køber ind.
Jeg har Anne Thompson med (og hun har gaver med til os!)
På gensyn
Charlotte Th